Mindfulness er også mentaltræning

meditation mindfulness Oct 09, 2019


Du har måske hørt om mentaltræning i forbindelse med sport.

Mange forbinder mentaltræning med ordbogens definition, nemlig ”træning af det psykiske beredskab, fx som forberedelse til en sportskonkurrence.”

Forestil dig, at en sportsudøver laver et par fejl og får en dårlig start på en konkurrence. Han eller hun begynder måske at overfokusere på ikke at fejle, bolden ruller og tvivlen på egne evner vokser sig stor og stærk.

Hvordan kommer sportsudøveren tilbage på sporet? Hvordan giver vedkommende slip på sine fejl og retter sin opmærksomhed på sin gameplan?

Ikke ved at nørde med sigtet eller løbe flere omgange på træningsbanen. Det, der skal til, er arbejde med bevidstheden.

Mentaltræning er ikke kun for sportsfolk

Sportsfolk er per natur meget fokuserede på resultater; en tid, en distance, et antal point. Formålet med mentaltræning er at oparbejde en mental styrke, så sportsudøveren kan forbedre disse resultater. Men resultater er ikke kun væsentlige i sportens verden, og derfor er mentaltræning mindst lige så vigtigt for dig, der er arbejdsaktiv eller under uddannelse. Du forventes også at levere resultater, og det kræver en stærk, veltrænet mentalitet.

I mit arbejde som underviser er det vigtigt at sætte teori i direkte forbindelse med praksis. Det, du lærer af mig, skal du kunne bruge derude i virkeligheden. Heldigvis befinder vi os i en tid, hvor vi kan vi kan få svar på, hvad sindet er for en størrelse, og hvordan vi træner det. Videnskaben kan også bevise, at hjernen forandrer sig og bliver stærkere, når vi træner den.

Og for mig er mindfulness mentaltræning.

Har du også følt presset på dine skuldre?

Det er ikke vanskeligt at drage paralleller mellem sport og erhvervsliv. Mange erhvervsaktive mennesker vil kunne genkende sportsverdenens pres, når de selv og deres omverden forventer resultater. For det er bare ikke altid, at du kan levere. Og her er spørgsmålet til dig nøjagtig det samme som til sportsudøveren: Hvordan kommer du igen? Hvordan skaber du den mentale styrke, der kan hjælpe dig til at se udfordringer i et andet og mere konstruktivt lys?

Mit svar er gennem mindfulness.

Mit eget møde med mindfulness blev netop en situation, hvor presset udefra pludselig blev meget større. Jeg sad i en chefstilling, hvor virksomheden gennem et opkøb blev dobbelt så stor.

Desværre håndterede jeg situationen ved at tvivle på egne evner. Jeg havde en krise.

I dag ved jeg, at når vi mennesker udvikler os, så gør vi det gennem inspiration eller kriser. Min krise blev starten på min personlige og mentale udviklingsrejse med mindfulness. Og jeg har slet ikke ord for den forskel, mindfulness gjorde for mig. Kombinationen af viden og værktøjer var det, der gjorde, at jeg holdt op med at gemme mig bag frygten for at stå i samme situation igen. Gennem mindfulness fik jeg modet tilbage og troede nu på, at jeg skulle være endnu mere mig selv. Senere betød det, at jeg med stor klarhed kunne påtage mig ansvaret som HR- og marketingdirektør.

Mindfulness blev min mentaltræning.

Mindfulness Plus er mentaltræning til dig

Arbejdet med mentaltræning omfatter områder som præstation, spændingsregulering, selvtillid, motivation, visualisering og koncentration. Allesammen områder, som jeg også arbejder med i min undervisning.

Så hvad er det, der gør mit Mindfulness Plus kursus til mentaltræning?

Det gør blandt andet, at: 

  • du opnår klarhed gennem en indgående forståelse af sindet.
  • du lærer betydningen af tanker, følelser, sanser og tankespiraler at kende.
  • du får hjælp til kultivere en holistisk tænkning gennem en filosofisk opfattelse.
  • du styrker din koncentrations- og opgaveløsningsevne gennem mindfulness meditation.
  • du ligeledes styrker åbent fokus, som bl.a. er en forudsætning for kreativ tænkning.
  • du forstærker din glæde og taknemmelighed gennem compassion meditation.
  • du skaber evnen til at visualisere og dermed gå efter dine mål.


Hvorfor Mindfulness Plus?

Jeg ved naturligvis ikke, hvad der er meningsfuldt for dig. Men jeg ved, at din frygt for at fejle og din tvivl på dig selv kan stå i vejen for, at du tør gøre en forskel. 

Min mission er hjælpe dig med at skabe et meningsfuldt liv med glæde og mod. Frygt såvel som tvivl vil være dine tro følgesvende hele livet igennem, men du kan lære at bruge dem konstruktivt. Det sker, når du går fra at have et utrænet sind og til at befinde dig i et trænet sind fyldt med indsigt, forståelse og kontrol.

Min undervisning er en slags udvidet mindfulness, idet jeg har valgt at inkorporere både visualisering og compassion. Derfor hedder kurset Mindfulness+.

Visualisering – alting starter med en tanke

Alt, hvad vi mennesker nogensinde har skabt og vil skabe, starter som en tanke i hovedet på en af os. Er det ikke en fascinerende tanke i sig selv? Ingen bro er blevet bygget, uden at nogen først har visualiseret dens eksistens. Ingen virksomhedssammenlægning er ført ud i livet, uden at nogen har tænkt, at det ville være en god ide. Ikke en kampagne uden en forudgående tanke.

Nu er spørgsmålet så: Hvad tænker du på? Hvilken påvirkning mon dine tanker har på dig? Og hvad kan de blive til, hvis du formår at trække dem ud af hovedet?

Det er baggrunden for, at visualisering er interessant at have med i arbejdet med meditation og mentaltræning.

Compassion – vejen til balance

På arbejdsmarkedet findes tre interessenter, som er vigtige at skabe balance mellem: ejer, medarbejder og kunder. Det betyder, at vi ikke kan gå hårdnakket efter resultater på bekostning af menneskeligheden. Dog kan vi heller ikke lade hjertet stå i vejen for en sund virksomhedsdrift, og er vi ligeglade med kunderne – ja, så har vi ingen eksistensberettigelse. Alle tre grupper er vigtige, og balancen kommer ikke af sig selv. Den må vi arbejde for.  

For at skabe en ledelsesform i balance må vi nødvendigvis have en dybere forståelse for de mentale mekanismer, der er på spil i vores sociale interaktion. Helt centralt er det at blive opmærksom på sine fordomme, hæve sig over dem og mærke forbindelsen til andre mennesker. Compassion som meditation er værktøjet, der kan hjælpe os dertil. Det gælder, uanset om der er tale om selvledelse eller om at lede andre.

Jeg kan lige så godt være ærlig – jeg elsker at arbejde med mentaltræning. Det er mit kald og min store passion. Effekten af mindfulness, meditation og mentaltræning sidder i mig, og jeg er et omvandrende bevis på den utrolig positive personlige forandring, de fører med sig.

Et arbejdsliv i balance er ikke mere end en håndsrækning væk. Du skal bare gribe ud.

Jeg håber, vi ses til Mindfulness Plus.

Close

50% Færdig

Nøglen til succes går gennem dit mindset

Fantastisk, at du har valgt at lære mere om mindset! Vi kontakter dig indenfor 24 timer.